Op og hop

Der er gang i den i den bibliotekariske blogosfære for tiden. På Biblog diskutteres, hvornår biblioteket har sidste udløbsdato, og hvad vores ledere gør (eller ikke gør) for at komme udviklingen i forkøbet. Det bliver til for lidt handling og for mange møder!

Det er nu heller ikke nemt at drive bibliotek i disse dag. For hvad skal vi vælge? Hvad skal vi prioritere? Selv Lars Qvortrup svarer forblommet, at vi skal - det hele. Lidt af hvert. Og i Bibliotekspressen kan man læse at brugerne efterspørger bøger. Flere bøger, mange flere. De er ligeglade med alle de fine ting på nettet - i hvert fald så længe de fysisk er i biblioteket.

Men ved folk altid, hvad de vil have? Vil de have flere bøger - eller vil de kunne finde dem vi har? For så er det et spørgsmål om at kassere, ikke om at indkøbe. Ved de, hvad de kan forvente af os? Måske er det et spørgsmål om, at de ikke har fantasi til at forstille sig, hvad vi kunne, hvis vi ville?

Men det vil vi ikke. For vi har prioriteret driften af bogbiblioteket over alt andet. Vi skal have åbent, vi skal være mange på vagt og vi skal bruge 75% af materialebudgettet på bøger. Uden i øvrigt at tænke over at ud af vores 100 mest reserverede materialer på Odense Centralbibliotek var der to - 2 - bøger. Vi laver biblioteker for os selv: kvinder, midt i 50′erne, glade for den gode bog. Og det er vi rigtig, rigtig gode til. Og ja, den målgruppe vil gerne have bøger og åbningstid. Mange bøger!

Men biblioteket er for alle. Også de unge, for mænd, for børn - for den nye Generation Netværk. Og dem når vi simpelthen ikke som det ser ud i dag. Hvis vi fortsat vil være folkets bibliotek, bliver vi nødt til at gøre noget. Vi må møde brugerne der, hvor de er. På nettet, mobiltelefonen og tekst-tv. Vi må udfylde vores rolle som formidlere af den gode historie, uanset hvilket medie, den kommer på. Vi har en meget vigtig rolle i forståelsen af nettet - der er ikke mange andre, der kan lave så god og grundig en kildekritik som vi kan, men der er rigtig mange, der kunne have gavn af at lære det.

Vi har ikke har dobbelt som mange penge som for ti år siden, da verden var mere simpel. Vi har ikke midlerne til at skabe både bog- og IT biblioteket. Vi kommer til at vælge. Og hvis vi venter for længe, vælger verden for os.

Misforstå mig nu ikke: jeg synes ikke vi skal nedlægge det fysiske bibliotek og smide alle bøgerne ud. Men jeg synes, vi skal tage bevidste valg med åbne øje. Og så skal nogen af os måske vælge at være bogbiblioteker, og nogle vælge noget andet. Filmbiblioteker? Spil? Online? Hvorfor ikke bruge vores fælles kræfter (og fælles katalog) på at give kortene op på ny? Jeg tror ikke politikerne fordobler midlerne - så noget skal vi finde på!

Så kære biblioteksfolk, kære ledere, kære politikere: træf et valg. Det er på høje tid!