Arkiv for august 2007

En god nyhed

* Camilla og Naja har været så venlige at lægge blog til nedenstående læserbrev, som snart kommer i Bibliotekspressen.

Tak for det!

Og som jeg skriver til sidst i indlægget har Bibliotekspressen, jo ikke en blog til debat, så alle er velkomne til at kommentere her på siden.

Michael Larsen, Odense Centralbibliotek

*******************************************************************************

Du kan nu spare tid ved at droppe det faglige landsmøde. I stedet for kan du blive hjemme, og bruge tiden på at opgrade dit bibliotek. Det vil give et bedre resultat.Der er nemlig ingen grund til at bruge ressourcer på endnu mere snak. Det er meget bedre at foretage sig noget konkret handling, og formidle dit biblioteket og dets tilbud.

Lad mig spørge og forklare…..

Hvorfor er der ikke flere biblioteksledere og almindelige bibliotekarere som blander sig i den offentlige debat. Hvis vi gerne vil ses som en vigtig aktør i det lokale kulturliv nytter det da ikke, at vi ikke tør skrive et debatindlæg en gang imellem.

Hvorfor er der ikke flere biblioteker som har en ugentlig sendetid i den lokale radio, eller skriver i den lokale avis hver uge. De er som regel hungrende efter stof. Og vi har jo så mange gode budskaber vi gerne vil af med.

Hvorfor er der ikke flere biblioteker som tilbyder at levere et indlæg i det lokale foreningsblad hver gang det udkommer. Her er virkelig mulighed for at lave målrettet markedsføring.

Hvorfor er der ingen biblioteksledere eller menige bibliotekarere som har deres egen blog til at diskutere biblioteksspørgsmål med lånerne på. Brugerne har faktisk en holdning til os, som de f.eks. gerne putter i vores ris/ros kasser. Mange chefredaktørerne på landets dagblade og andre medier har en blog. Så her er simpelthen mulighed for at komme først med et fantastisk formidlingstiltag, hvis man er lynhurtig.

For det tager jo ikke lang tid at lave en blog. Det tager i hvert fald ikke lige så lang tid som at tage til fagligt landsmøde eller deltage i 23 ting. Og det kræver slet ikke nogle kurser, produktbeskrivelser eller ansøgninger til Biblioteksstyrelsen. Det er simpelthen bare at gøre det.

Og hvorfor er der ikke bare nogen som gør noget, i stedet for at snakke om det vi kan gøre, og det vi burde gøre?

Min pointe er, det ikke er en opgradering af de formidlingsredskaberne vi har brug for. For vi er gode til at formidle, vi kan sagtens skrive en tekst som interesser andre, og vi kan sagtens optræde i radioen eller fjernsynet, og vi kan sagtens optræde i den offentlig debat med gode argumenter.

Næ, der hvor skoen trykker er vores mod og vilje til at træde frem fra vores beskyttede liv på de danske folkebiblioteker og deltage i det offentlige liv gennem diverse medier. At indgå i sammenhænge hvor vi ellers ikke optræder.

Men det kræver selvfølgelig at vi er klar til at gå meget mere i dialog med vores brugere end vi er i dag.

For mig at se er vores hovedopgaver hverken, at være gode venner med embedsmændene på rådhuset, kassere materialer, indgå i bibliotekarsammenhænge ala fagligt landsmøde eller opgradere vores it.

Nej, vi skal derimod indgå i en stadig dialog med de mennesker som betaler vores løn, nemlig brugerne af biblioteket. Og det kan ikke gå hurtigt nok!

Da Bibliotekspressen ikke har en blog, kan man også læse og debattere ovenstående indlæg på bloggen http://www.opoghop.net/

De informationskompetente borgere

Så er vi igang igen efter ferien. Jeg ved godt, det ikke er alle der er tilbage endnu, men det hjælper da på det. Jeg glæder mig til der kommer gang i min feedreader igen - der har ikke været mange nyheder på det sidste!

Jeg vender tilbage til en stilling med et helt nyt indhold - jeg skal nemlig over og undervise på gymnasiet. Her på Fyn har vi startet et projekt, 4 biblioteker og 4 gymnasier, i anledning af gymnasiereformen. Jeg skal arbejde systematisk med at udbygge elevernes informationskompetencer, dels som underviser i søgeteknik og dels som deltager i projektarbejde.

Jeg glæder mig meget! Jeg glæder mig til at være til stede, når informationsbehovet opstår -være der enten fysisk, med min laptop eller via min mobiltelefon. Jeg glæder mig til at tale med eleverne undervejs, finde ud af, hvor de har behov for hjælp, og hvor de er stærke og kan selv. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad de kan lære mig! Jeg glæder mig til at være en sparringspartner for lærerne, og til at møde en helt ny type af kolleger.

Og jeg glæder mig til at være fri at samlingerne. Udgangspunktet her er et andet: her er bibliotekaren den væsentligste ressource og ikke materialerne. Her er mine faglige kompetencer det, der er det væsentlige, ikke hvilke bøger der er hjemme.

Jeg er godt klar over, at der er rigtig mange bibliotekarer, der meget nødig vil arbejde på den måde - og er det overhovedet bibliotekarisk arbejde?

Hm. Er det bibliotekarisk arbejde af slæbe bøger op og ned fra depotet i kælderen? Eller at vise folk, hvordan de bruger kopimaskinen?

Er det bibliotekarisk arbejde at gå rundt med en liste og pille bøger ned fra hylderne?

Nok om det. Sagen er den, at jeg glæder mig til at være med til at skabe nogle rigtig informationskompente borgere. Der er nemlig en del af de unge, der ikke er særlig skrappe til at bruge den “nye” teknologi, og de falder igennem i den nye gymnasiestruktur. Det skriver debattøren Lars Olsen en del om i sin bog “Den nye ulighed“. Han skriver blandt andet: “I dag skal en enlig mor i et betonkompleks ikke bare sørge for, at barnet har madpakke med og opfører sig ordentligt. Hun skal også hjælpe med projektarbejde, lektier og med at vælge den rigtige kombination af fag og moduler på ungdomsuddannelserne”.

Se, her er da et punkt, hvor vi virkelig kan gøre gavn! Vi kan være til god hjælp i projektarbejdet, skulle jeg mene. Det er et andet område, end bibliotekarer traditionelt bevæger sig ind i, men jeg tror, det er et af de områder, hvor vi fremover vil have en naturlig plads. I det hele taget har vi en stor opgave i at formidle de nye teknologier, så alle i vores samfund har en chance for at følge med. Og ja, det er os der skal gøre det. For vi har den nødvendige viden. Vi har den lange åbningstid og den nære kontakt til borgerne. Og sidst, men slet ikke mindst: vi har integritet. Måske har vi ry for at være kedelige, men troværdige er vi da. Vi mangler bare at formidle til befolkningen, at vi faktisk er ret langt fremme i skoene, os fra biblioteket - og så skal vi også tro på det selv….