Arkiv for oktober 2007

Paranoia?

Publiceret
af
Naja
den 15. oktober 2007
i Biblioteksvæsen og Bøger
. 7 Kommentarer

PET har fået mulighed for at tjekke lån fra mistænkte uden dommerkendelse.

Datatilsynet modvirker et vist stykke hen ad vejen, eftersom det ikke er muligt at genskabe et låneforløb efter aflevering. Ganske som lovbefalet. Det er med andre ord svært at få andet end en lånerstatus.

Det tankevækkende er egentligt, at man samtidigt ikke logger Internettrafik. For lånte materialer må vel forudsættes at være en del af en materialesamling der er sammensat efter bibliotekslovens retningslinier?

Med andre ord er bibliotekernes samlinger potentielt farlige, omend lovlige? ….Bøger er magt i de forkerte hænder?  Hvilke materialer er så mest belastende? 

Denne her? Eller alt om religion? Kemi? Sydamerikanske revolutionære? 

Eller er det særlige kombinationer af ovenstående der er kritisk?

Hvad i alverden havde de tænkt sig at udlede fra sådan en lånerstatus?  

Og kan man nu fremover lovligt låne lovlige materialer, indkøbt for offentlige midler, for så efterfølgende at blive anklaget for at have dem?

Det er jo ikke lav-din-egen-atombombe-i-køkkenet vi har stående på hylderne. Den slags er langt hurtigere at finde på nettet. Går jeg ud fra.

Og når man alligevel gør sig denne umage med at få sådan en mulighed, til noget der uundgåeligt vil skabe polemik, samtidigt med at det - endnu - er tilladt for bibliotekerne at tilbyde internet uden logning, virker det på mig som om det med den lokale logning er fuldstændigt underordnet under alle omstændigheder. At man tager balladen med i købet for adgangen til låneroplysninger, fordi vores data ikke er tilgængelige på andre måder? 

Fordi informationer fra bevægelser på nettet alligevel  i forvejen er logget andetsteds fra.

En bibliotekar 2.0 ude i virkeligheden

Publiceret
af
Camilla
den 10. oktober 2007
i Faget, fremtidens bibliotek og Alt det andet
. 2 Kommentarer

Hermed lidt refleksioner over livet som gymnasiebibliotekar - jeg lovede jo at vende tilbage, når der var noget af interesse.

Det første, jeg har bidt mærke i, er at lærerne har helt vildt travlt. De har faktisk så travlt, at de ikke har tid til at få en hjælpende hånd! Men ok, det kender man jo godt fra sig selv. Eleverne, derimod, skal nok finde mig. Særligt her i tiden omkring opgaverne myldre de ind af døren. Og ja, ind af døren, for jeg har været nødt til at sætte mig ind i biblioteket for at de kunne finde mig. Så det er første konklusion:

Stedet definerer funktionen.

Ihvertfald ind til de har lært noget andet.

Og så har jeg undervist i stor stil. Først og fremmest i informationssøgning. Det var der også et par overraskende konklusioner i:

De ved absolut ingenting!

De er enormt hurtige i deres færden rundt på computeren og rundt på nettet, men når det kommer til informationssøgning, er de helt blanke. Helt!

Det overrasker mig. De kender Google, men ikke særlig godt. Hvis det ikke kan findes med ét søgeord og som det første hit, findes det ikke! De har meget svært ved at blive så længe på en side, at de rent faktisk får læst, hvad der står på den.

Jeg spurgte dem (ialt ca. 250 elever i 1.g eller 1.hf), hvor tit de var på nettet. Det er de stort set hver dag.

Hvad laver de så på nettet? De bruger msn og nyheder. De læser mails. De tjekker skolens intranet. De spiller, henter musik og film. Slut.

Der er forsvindende få af dem, der har noget begreb om web 2.0. De kender Youtube, måske Flikr, Arto, Skum, og Myspace, men der er ikke nogen af dem der har hørt om del.icio.us. eller digg. Niks. Der et par stykker, der blogger.

Det er de indfødte på nettet, dette her. For dem er det et medie ligesom alle andre. De er ikke en skid imponerede - de er heller ikke ligeglade. De går bare ikke op i det. De bruger det, som de bruger fjernsyn, radio og mobiltelefon. Fuldstændig selvfølgeligt.

Mon vi når dem ved at kaste os over web 2.0?

Vi når dem på den anden side ikke uden! Mange af de teknologier, der er nye for os (biblioteksvæsenet) er dagligdag for dem. Så selvfølgelig skal vi kunne det. Vi skal bare ikke tro, vi har fundet de vises sten og at bare vi kan web 2.0 kan vi hvile på laurbærerne. Der venter os en enorm formidlingsopgave i fremtiden!