Op og hop

Der er gang i debatten om bibliotekernes indkøb af bøger endnu engang - denne gang er det lektørudtalelser og børnebøger, der er udgangspunktet. Ganske kort opsummeret handler det om, at børnebøgerne nu kun får én lektørudtalelse (mod to før i tiden) og at børnebibliotekarerne køber for “sikkert” ind - der er ikke længere plads til det mærkelig og sære i børnebiblioteket. Og hvis det virkelig er sandheden, er det absolut et problem. For er der et sted, hvor der er brug for mærkelige og sære ting, er det da i børnebiblioteket.

Vi har i folkebibliotekerne et besynderligt skisma: vi skal på den ene side sørge for, at vi vitterlig er et folkebibliotek - altså, at vi har, hvad folket efterspørger. På den anden side skal vi sørge for at indeholde det, folket ENDNU ikke ved, de efterspørger, og så formidle til dem. Vi skal med andre ord rumme hele bredden og en god del af dybden. Vi skal formidle de “gode” materialer (og beslutte, hvad det er for nogle?), så folk kan opleve den vidunderlige ting det kan være at opdage noget helt nyt, noget man aldrig havde hørt om eller opdaget, hvis ikke der havde været en engageret formidler til stede.

Det har vi af naturlige (økonomiske) årsager vores hyr med. Men der ud over slås vi med en åregammel tradition om, at bibliotekerne skal støtte den danske litteratur. Misforstå mig nu ikke, jeg vil gerne støtte litteraturen (og filmen og tegneserien og musikken…), men jeg synes altså ikke bibliotekernes opgave er at fungere som skjult støtteordninge for forlag og forfattere. Det nytter ikke at vi trofast køber 2-3 eksemplare af den nye danske litteratur, som vi ikke har en chance for at få lånt ud. Det dur simpelthen ikke!

Og inden solen går ned i dag har 15 forfattere og ligeså mange forlag været inde og kommenterer og skrive at hvem skal de så sælge til? Hvordan skal der overhovedet blive et marked for danske bøger, når man ikke kan regne med bibliotekerne som aftager? Og dertil kan jeg allerede nu svare: jeg er benhård. Jeg mener ikke, det er bibliotekernes pligt at være støtte ordning. Vi er folkets bibliotek, ikke forfatternes. Jeg vil meget gerne være med til at støtte dansk kultur, men i mine øjne har forfatterne ikke særstatus i forhold til andre medier, og vi har ikke i folkebibliotekerne pligt til at købe al dansk litteratur.

Hvad mener I, derude? Er det en del af folkebibliotekets rolle at være støtteordning for den danske litteratur - eller er det ikke?