Jens A’s pointe om at være til stede som person og ikke kun som proffessional forsikrede f.eks. mig om at jeg er på rette spror i min lånerbetjening - at jeg ikke er for “meget” når jeg spørger til om en låner jeg sendte op til 2. sal også har fået det han/hun ledte efter. Og sådan har jeg mange eksempler fra hverdagen om at de fleste lånere tager rigtig godt imod det han også kalder at “blive set”.

Hans næste pointe - som fik salen til at brøle af grin (den ramte plet) var at vi godt kan stikke vores foldere et hvis sted hen! Foldere er gode nok - hvis det virker relevant i forhold til den samtale vi har med låneren.

Jeg skal lige have kigget mine noter igennem - der var flere, efter min mening, guldkorn, så måske jeg vender tilbage til dette forum;)

mange hilsner Susanne

Det lyder rigtigt godt med et bfnet.dk. For vi må jo nok indrømme at der slet ikke er den faglige debat (i f.eks. Bibliotekspressen), som der var år tilbage).
Spørgsmålet er om det skriftlige medie i nogen sammenhænge næsten er for langsomt fra tanke til tryk.
Mit indlæg sendte jeg i starten af juli til Bibliotekspressen, og det kom i bladet 2 måneder senere (jeg ved godt der var sommerferie, men alligevel).

Ofte har jeg også savnet at kunne kommentere på artikler i Bibliotekspressen.
Så jeg vil da også opfordre til at der kommer den mulighed i vores alle sammens blad. Altså en debatfunktion/blog på bladets hjemmeside.

Men jeg er lidt uenig med dig i at den vigtigste kommunikation foregår i bibliotekerne. For mig at se, er det utrolig vigtigt for vores fremtidige virke at vi vender os ud mod omverdenen. Ellers vinder vi aldrig nye sjæle. For kommuniker vi kun med dem som kommer i forvejen vil vi langsomt lukke os omkring os selv og vores dejlige trygge verden sammen med de lånere vi kender.
Vi skal åbne os endnu mere op mod omverdenen end vi gør i dag.
* Jeg kan så godt li’ ordet medborgerhus.

Men selvfølgelig, - det ene behøver jo langt fra udelukke det andet.

PS. Dejligt at formidling er på dagsordenen. Vi kunne også kalde det reklame! - for er det ikke det samme?

Dejligt at høre fra dig, og skønt at se du engagerer dig i “det virkelige liv” selv om du studerer:).

Jamen, grundlæggende er jeg da meget enig med dig. Selvfølgelig skal vi som fag også opgraderes. Og når jeg skriver at man ikke skal tage til fagligt landsmøde, er det jo også ment som en provokation.
En provokation som er skrevet på baggrund af at, jeg syntes der er i vores fag er mange kurser, tilløb til tiltag, snakke, projektmodning, ansøgninger, temadage osv.

Ja faktisk syntes jeg ofte, at der er flere af den slags ting end der er konkret handling. Så jeg er egnetlig ikke imod fagligt landsmøde, - men jeg er mere for at det bliver fulgt op af nogle flere handlinger.
Så kan du ikke få fagligt landsmøde til at forpligtige hinanden på at ALLE skal gå hjem og gøre et konkret formidlingstiltag, som de har lært på mødet (ellers må de ikke komme med næste år!).

Desværre må jeg takke nej til invitationen om en øl i Vejle på lørdag. Jeg skal nemlig have lørdagsvagt og formidle bøger! Så må I andre tænke de store tanker:) og drikke de store øl.

Men jeg glæder mig da rigtigt meget til tiden efter det faglige landsmøde, hvor den danske biblioteksverden vel vil opleve et sandt overflødighedshorn af formidlingsmæssige tiltag! Nu deltagerne erhverer sig konkret viden om formidling.

Så (trods alt) godt landsmøde, såvel socialt som fagligt.

Lad mig først sige, at jeg kunne ikke være mere enig med Michael Larsen i, at bibliotekerne indeholder mange kvalificerede medarbejder, der bør - og kan - hoppe ud af busken og ind den offentlige depat. Et argument Jack Andersen også har fremlagt i en kronik i Berlingske Tidende (26. aug. 2007) - om end med et lidt andet perspektiv end Michaels. Og som tidligere kollega med Michael, er jeg ikke i tvivl om, at han kan og gerne gør det, altså kvalificeret springer ud af (visse) buske.

Men når det er sagt, så må jeg også mene, at der i Michaels argumenter - og mellem linjerne - er en lidt blåøjethed. For er det faktum, at vi har nogle kompetencer til at formidle et budskab og kan levere nogle gode argumenter, et argument for, at vi ikke kan blive bedre til det? Og hvad med dem der har en tvivl om deres kompetencer - ja, måske har et hul i dem - skal de ikke have mulighed for kvalificere dem? Og kan det at mødes face-to-face ikke nogle gange være mere effektivt end at kommunikere via mail, blogs og/eller andre skrevne, visuelle eller lydbaserede medier? Ja, er der ikke en særlig effekt i en kommunikation og idéudveksling der foregår ved at kigge hinanden i øjnene og trykke hinandens hånd i formelle og ikke mindst uformelle omgivelse? (ja, svaret vil i hvert fald ikke være 3 måneder undervejs, end ikke timer eller dage) Og ikke mindst, har forskellige formidlingsformer ikke deres egne særegne karakteristika og muligheder for gennemslagskraft?

For at gribe fat i tråden fra Jack Andersens argumenter om videnskritk (jf. kronikken), hvor han bl.a skriver, at vi skal se “vidensmedier som samfundsmæssige og kulturelle størrelser…[der er] …kulturelt, historisk og ideologisk formet”, så kan det samme kan siges om indholdet i de beslægtede begreber: formidling og kommunikation. De er ikke bare entydige størrelser. Mit argument er ikke mere højpandet end, at der er en verden til forskel mellem at fange en flagrende (og formentlig mere vidensbegærlig) teenager og en flygtning, der måske har opnået en grundlæggende mistro til mennesker. Disse persontyper er uden tvivl lige besværlige at få fat i, ligesom en teenager til alle tider ikke bare en teengager og en flygtning ikke bare er en flygtning. Ganske som en bibliotekar ikke bare er en bibliotekar.

Det er jo nemlig ikke bare at gøre tingene, det er også at gøre det kvalificeret. Ellers kan det jo skade mere end det gavner. Det er jo derfor man hele tiden skal kompetenceudvikles - ikke mindst for at lukke sin vidensmæssige huler - således det bliver endnu lettere at trænge frem med sit budskab.

Og for nu at imødekomme en evt kritik. Jeg godt klar over, at et Fagligt Landsmøde ikke giver egentlige kompetencer som rask væk kan bringes i anvendelse. Men det er vel heller ikke formålet med Fagligt Landsmøde. Er formålet egentlig ikke en stor brain-storm blandt fagfæller i uformelle omgivelser krydret med små udefrakommende indspark når forestillingerne om egne kompetencer går for højt? Om ikke andet, så kan man måske få kradset i lakken i sin forståelse af bibliotekernes/bibliotekarenes manglende deltagelse i den offentlige debat.

Så Michael, da du jo nok ikke har tilmeldt dig - og deltager - i Fagligt Landsmøde, så tilbyder jeg dig, at hvis du slår et smut Vejle, så giver jeg en øl på et nærliggende værtshus - og jeg medbringer gerne en række kvalificerede fagfæller med huller i deres viden, som du uden forsinkelse af nogen art kan fylde op.

Vi bibliotekarere ser os selv som en naturlig del af informationssamfundet. Ja faktisk er der nogle som mener at vi går fantastiske tider i møde. For er der nogle som er gode til at navigere i informationer er det os!

På den anden side halser vi bagefter de teknologiske værktøjer. Second life er vi på vej ind i, mens antallet af medlemmer går ned. Og først nu skal mange af os til at gå i gang med 23 ting.

Og det er da altsammen godt nok, - men vi bliver da nødt til at være ærlige over for hinanden for at komme videre - og ikke bare gå og sige på automat-pilot, at vi er, og bliver en vigtig del af informationssamfundet.

For det tror jeg ikke er tilfældet med mindre vi handler noget mere end vi gør i dag.

Så det var ikke for at skælde nogen ud, at jeg har skrevet ovenstående indlæg.
Men mere et forsøg på at være ærlig og skrælle de sædvanlige floskler af, - som ofte omgiver vores fag.