Så skal vi til det igen.
Vores allesammens formand, Pernille Drost, debatterer i Deadline med Leif Davidsen om Bogen og biblioteket. Hun gjorde det såmænd udemærket, hun måtte godt have været lidt skarpere, men det er sikkert klogt af hende ikke at være det. Jeg ville sikkert være blevet vred og have skældt ud - og det er som bekendt dårlig stil ;).
Vi har hørt det før, og vi vil sikkert høre det igen: bibliotek betyder bogsamling, ergo sum: bibliotekernes kerneopgave er Bøgerne. Leif Davidsen sagde det igen og igen, det var nærmest hans hovedargument. Er det en generel regel at man kan regne med at et ords oprindelse altid dækker det nuværende begreb?
Et eksempel: gymnasiet. I det gamle Grækenland er gymnasion det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og åndelig uddannelse, men hvor dog det legemlige aspekt stod i forgrunden. De unge mænd trænede nøgne, hvad der forklarer oprindelsen til gymnasium, nemlig af gymnázesthai (= “at træne nøgen”). (Kilde: Wikipedia, samt “Ordbog over det danske sprog”, København 1925).
Skal al undervisning i gymnasiet så foregå uden tøj? Og med absolut hovedvægt på fysisk træning? Det er jo det, ordet betyder!
Jeg mener ikke, biblioteket kun skal indeholde bøger. Jeg mener, i lighed med Pernille Shaltz, at der skal luges ud, kasseres og gemmes væk. Og inden I nu allesammen kaster jer frådende over mig og råber : du hader bare Bøger! Hvorfor blev du overhovedet bibliotekar!?! - Nej, jeg hader bestemt ikke bøger. Jeg har rigtig mange af dem, og jeg elsker dem. Jeg synes de er dejlige, skønne, eventyrlige, fortryllende, tankevækkende…..og ja, det var faktisk derfor, jeg i sin tid blev bibliotekar, tro det eller lad være!
I mellemtiden er der bare sket en revolution. En revolution, der har bragt internet ud i rigtig mange danske hjem og playstation ud i næsten lige så mange. En revolution, der har placeret tv-apparater på børneværelserne og DAB-radioer i køkkenerne. En revolution, der har bragt den højopløselige fladskærm ud i så mange danske hjem, at det er helt ufatteligt.
Det er en stor og dejlig ting, og det er samtidig et kæmpe problem. Rigtig mange (unge) mennesker har svært ved at finde viden i informations- og underholdningsstrømmen, og det bliver rigtig alvorligt, når en gymnasielærer fortæller mig om opgaver, der baserer sig på to opslag i Wikipedia og om elever, der slet ikke har nogen idé om, at der findes andet end Google at søge i. Vi har rigtige, store, alvorlige demokrati-omstyrtende problemer her!
OG SÅ BRUGER MAN TIDEN PÅ AT DISKUTERE OM INFORMATIONEN FINDES PÅ PAPIR ELLER EJ!?!
Det gir’ ingen mening! Det er da fløjtende, hamrende ligegyldigt, på hvilket medie oplysninger (eller kultur i det hele taget) befinder sig? Om det er trykt på papir eller på en skive der passer til computeren? Om det overhovedet er trykt og ikke bare udkommet? Det må da være oplysningernes validitet og kvalitet, vi skal diskutere - og der er nok at tage fat på. Det må da være kulturens funktion, udtryk og kvalitet, vi skal snakke om - ikke om den er trykt på papir eller skabt som teaterstykke, musik, film eller spil?
Helt ærligt: det er for meget! Hvorfor er Bogen hellig? Hvad er det ved lige præcis det medie, der gør folk helt tossede?
Tilbage til udgangspunktet: vi har to muligheder. Vi kan have biblioteker kun for Bøger. Det kunne såmænd være hyggeligt nok, med mørke træreoler og grønne glaslamper. Det ville kræve en anden type samling et andet sted, for vi har jo i loven en ligestilling af medierne. Så bag næste dør på etagen kan man finde “multimedierummet” eller hvad man nu skal kalde det. Det bliver lidt besværligt, indrømmet, for hvad med alle de bøger, der har en CD med? Eller alle de CD’ere, der har en bog med? Nå, det kan løses.
Den anden løsning er at skifte navn. Hvis vi synes, “biblioteket” skal være andet og mere end Bøger, hvis vi synes det for alvor skal være for alle og ikke kun for eliten, hvis vi mener at vi gerne vil være et kulturhus og ikke et Højkulturhus - så må vi kalde os noget andet. Nogen forslag?
Meget præcist formuleret.
Din sammenligning med gymnasiet er meget rammende. Det kunne ellers være kønt.
Hvis biblioteket absolut skulle skifte navn, kunne man måske kalde det mediateket. Det er vel nogenlunde dækkende. Det lugter dog lidt af folkeskole. “Folkemediateket”, lyder det ikke lækkert?
Mjo…;)
Jeg har desværre ikke nogen grydeklar holdning til, hvad vi skal kalde os. Men det læner sig jo lidt op ad bibliotekskolen debat om skolens navn. Og “bibliotekarerne”, hvad skal vi så hedde? Jeg underskriver mig efterhånden mere og mere som “It-underviser” eller “Informationssøger” - for jeg arbejder næsten ikke med bøger mere!
Michael Larsen synes vi skal kalde det “Folkets hus”….
Jeg fik set Pernille Drosts debat i Deadline lettere forsinket. Og hun var fremragende. Fedt med en formand der forstår at gebærde sig!
Forfatterforeningen kommer uundgåeligt til at slå sig i tøjret, hele vejen igennem omstillingsprocessen, alt imens de kalder det en devaluering af dannelseskulturen.
Det er ikke småpenge der udbetales i biblioteksafgifter.
Er der overhovedet nogen grund til at ændre navn? Hvis man først begynder på det, skal bibliotekarer og biblioteker formenligt ændre navn med jævne mellemrum?
Tænk på museerne - deres udvikling har på flere områder været parallel til vores sektor. Mængden af støvede montrer med envejsformidling, har jo i flere år været stærkt dalene. Genstande sættes i magasin, så der bliver plads til (inter)aktiv formidling og fremhævelse af de resterende.
Men selv om formidlingsformen er ændret, sammen med rammerne i mange tilfælde, hedder de stadigvæk det samme. (Og ja, den ene af de to betydninger i ODS er en bygning med samling af genstande)
Personligt har jeg aldrig kaldt mig andet end bibliotekar, uanset ansættelesessted og stillingsstype. Det kan der også være fordele ved. Om ikke andet fordi man har en stereotyp at spille bold op af.
Hvilket andet begreb dækker begge vores kernekompetencer; Formidlingen såvel som organiseringen?
Vi er jo universielle i vores medieanvendelse - det kan være en database eller en trykt bibliografi - det er stadigvæk information.
Jeg tror ikke, det handler så meget om navnet. Dén debat er kun opstået fordi en eller anden mente, det var et godt argument (men ikke lige havde tænkt det til ende). Jeg synes, det handler om indhold og om at bibliotekerne markere, hvad de mener, de kan tilbyde. Væk med knolden! Der er jo andet end bøger og bibliotekarer i bibliotekerne
Jeg tror helt afgjort det handler om navnet. Bibliotek og bibliotekar signalere bøger til både brugere og politikere. Vi tror, folk kan finde ud af at forbinde begrebet med informationssøgning, web 2.0 og undervisning, men det tror jeg ikke på de kan! Det vil tage 50 år at ændre folks opfattelse - 50 år, vi ikke har. Ja, selvfølgelig skal knolden væk, og med den opfattelsen af at brugerne er til for os og ikke omvendt. Og så skal bibliotekarerne ud af bibliotekerne og finde ud af at formidle viden der hvor der er behov for det! Så kan vi måske efter en årrække gi folk en forståelse af, at vi er andet end boghyrder.
Et andet sprog-eksempel kan være:
Det antikke bibliotek i Alexandria bliver jo netop kaldt et bibliotek, på trods af, at der absolut ingen bøger var! Langt det meste af bibliotekets samling bestod af skriftruller. Så hvis bibliotekets eventuelle samling har betydning for dets navn, så skal biblioteket i Alexandria kaldes noget andet.
Desuden, så har jeg det fint med at kalde mig bibliotekar, det ved folk (nogenlunde) hvad er. Inden vi går i panik over, at folk tror, vi kun har med bøger at gøre, så skal vi måske også lige tænke over, at computere og internettet kun lige har eksisteret på de danske folkebiblioteker i lidt over ti år, og som Camilla ovenover er lidt inde på, så tager det altså noget længere tid at vænne folk til at ændre deres forestillingsverden.
Jeg oplever hver eneste dag at uddannede, dygtige, intelligente mennesker ikke kan finde ud af, at jeg ikke administrere en bogsamling. Jeg er ansat på en gymnasium til at undervise - og det kommer jeg kun til at gøre delvist, fordi jeg hele tiden associeres med lånerbetjening i bogsamlingen. Jeg tror mere og mere på at det ikke kan lade sig gøre at bryde det helt og aldeles fastlåste billede uden at ændre betegnelsen.
Jeg tror simpelthen ikke det er muligt!
Men, hvis du uer ansat til at undervise, så er du vel underviser, eller lærer, af profession, selvom du er uddannet til noget andet?
Hvis du derimod arbejder med at administrere og formidle en vidensamling og tilmed er bibliotekaruddannet, så vil jeg mene, at du er bibliotekar.
Men jeg kan jo tage fejl?
Dér har du klart en pointe. Men jeg er jo stadig uddannet bibliotekar. En del af min hverdag er bare at undervise. Men ok, jeg er jo lærer når jeg er i den funktion, og bibliotekar når jeg adminstrere en videnssamling - hvor stiller det mig, når jeg skal “forklare” en bruger noget i udlånet? Nej, det er småtingsafdelingen, og i virkeligheden er det heller ikke så vigtigt, hvad vi hedder. Det er vigtigt at vi står frem med (og anerkendes for) hvad vi kan, både på internt og eksternt. Op med flaget!