Der er gang i den i den bibliotekariske blogosfære for tiden. På Biblog diskutteres, hvornår biblioteket har sidste udløbsdato, og hvad vores ledere gør (eller ikke gør) for at komme udviklingen i forkøbet. Det bliver til for lidt handling og for mange møder!
Det er nu heller ikke nemt at drive bibliotek i disse dag. For hvad skal vi vælge? Hvad skal vi prioritere? Selv Lars Qvortrup svarer forblommet, at vi skal - det hele. Lidt af hvert. Og i Bibliotekspressen kan man læse at brugerne efterspørger bøger. Flere bøger, mange flere. De er ligeglade med alle de fine ting på nettet - i hvert fald så længe de fysisk er i biblioteket.
Men ved folk altid, hvad de vil have? Vil de have flere bøger - eller vil de kunne finde dem vi har? For så er det et spørgsmål om at kassere, ikke om at indkøbe. Ved de, hvad de kan forvente af os? Måske er det et spørgsmål om, at de ikke har fantasi til at forstille sig, hvad vi kunne, hvis vi ville?
Men det vil vi ikke. For vi har prioriteret driften af bogbiblioteket over alt andet. Vi skal have åbent, vi skal være mange på vagt og vi skal bruge 75% af materialebudgettet på bøger. Uden i øvrigt at tænke over at ud af vores 100 mest reserverede materialer på Odense Centralbibliotek var der to - 2 - bøger. Vi laver biblioteker for os selv: kvinder, midt i 50′erne, glade for den gode bog. Og det er vi rigtig, rigtig gode til. Og ja, den målgruppe vil gerne have bøger og åbningstid. Mange bøger!
Men biblioteket er for alle. Også de unge, for mænd, for børn - for den nye Generation Netværk. Og dem når vi simpelthen ikke som det ser ud i dag. Hvis vi fortsat vil være folkets bibliotek, bliver vi nødt til at gøre noget. Vi må møde brugerne der, hvor de er. På nettet, mobiltelefonen og tekst-tv. Vi må udfylde vores rolle som formidlere af den gode historie, uanset hvilket medie, den kommer på. Vi har en meget vigtig rolle i forståelsen af nettet - der er ikke mange andre, der kan lave så god og grundig en kildekritik som vi kan, men der er rigtig mange, der kunne have gavn af at lære det.
Vi har ikke har dobbelt som mange penge som for ti år siden, da verden var mere simpel. Vi har ikke midlerne til at skabe både bog- og IT biblioteket. Vi kommer til at vælge. Og hvis vi venter for længe, vælger verden for os.
Misforstå mig nu ikke: jeg synes ikke vi skal nedlægge det fysiske bibliotek og smide alle bøgerne ud. Men jeg synes, vi skal tage bevidste valg med åbne øje. Og så skal nogen af os måske vælge at være bogbiblioteker, og nogle vælge noget andet. Filmbiblioteker? Spil? Online? Hvorfor ikke bruge vores fælles kræfter (og fælles katalog) på at give kortene op på ny? Jeg tror ikke politikerne fordobler midlerne - så noget skal vi finde på!
Så kære biblioteksfolk, kære ledere, kære politikere: træf et valg. Det er på høje tid!
Hej Camilla og Naja,
God start! Glæder mig til at høre mere. Har omtalt jeres indlæg på
http://www.orakel.dk/hvor-skal-vi-hen-du/
“Alle materialer er ligestillede - nogen er bare mere ligestillede end andre”
Biblioteket er for alvor branded som bogens højborg, og der lader til at være en stærk uvilje mod at lade andre materialer - for slet ikke at tale om andre formidlingsformer - indgå på lige fod med bogen og “den måde vi altid har drevet bibliotek på”.
Min personlige kæphest, tegneserierne, har i langt de fleste tilfælde været henvist til snuskede krybber og er ikke blevet taget alvorligt som materiale i nær ved 40 år, så jeg er fundamentalt pessimistisk mht. bibliotekernes vilje til at indeholde andet end bogen.
Man kan med ret sige at de nye medier og alle de muligheder der ligger på nettet jo er en ganske anden sag end tegneserierne. Men: forskellen ligger ikke primært hos bibliotekernes behandling af dem, men derimod i publikums øgede interesse i dem. Det er langt fra alle der vil læse de nyeste tegneserier, mens en overvægt af bibliotekets brugere forventer at biblioteket bruger nettet aktivt og er glade for at kunne låne f.eks. film og spil.
Problemet er, at man mange steder forsøger at henvise “alt det nye” til - i overført betydning - snuskede krybber.
Ja, der er heldigvis (mange?) progressive bibliotekarer, men selv om de er deres vægt værd i guld, er de i undertal og også forholdsvist ubevæbnede i forhold til skaren af politikere/ledere/kolleger/damer i 50′erne, som allesammen synes at det skal handle om bogen. Fint nok at vi går på nettet, så længe nettet bliver brugt som endnu et sted vi kan prædike bogens fortræffeligheder. Der er i dag biblioteker, hvis eneste hjemmeside er indgangen til deres katalog. I 2007!
Den går simpelthen ikke.
Jeg tror simpelthen at biblioteksvæsnet er kommet for sent ud af starthullerne til for alvor at få fat i generationerne fra 30 år og yngre. Ja, det lyder pessimistisk, men jeg kan ikke se hvordan man på nogen måde skal kunne få fat i dem - hvis det samlede biblioteksvæsen kunne vende 180 grader NU, i dag, så måske. Måske…
Men det er der så bare ikke meget der tyder på sker - tværtimod har vi en kulturminister, der udtaler at bogen er bibliotekets kerneydelse og fortjener særlig opmærksomhed (selv om det ikke just er hvad der står i loven), og denne holdning forplanter sig langt ned i systemet - og samfundet for den sags skyld. Igen bliver bibliotekernes brand styrende for deres fremtid og stopper i samme hug næsten alt, der hedder udvikling. For det hele drejer sig om bogen og formidlingen af den…
Afsluttende på mit lange rant vil jeg da ønske held og lykke med kampen om bibliotekets fremtid - jeg håber af hele mit hjerte at I vinder. Og held og lykke med den nye blog - jeg glæder mig til at følge med!
Bibliotekerne befinder sig i øjeblikket i en vanskelig situation hvor brugerne udtrykker behov for bøger og personlig betjening samtidig med at de frejdigt bruger nettet til at søge information og forny deres materialer.
Jeg tror en redning af biblioteket som det sted man går hen når man skal bruge litteratur, information, oplevelser, fordybelse osv. begynder med en række politiske tiltag.
1) Så skal politikerne (både national og lokal) bestemme sig for hvad de vil med biblioteket. Når politikerne f.eks. giver penge til nyt biblioteksbyggeri i Odense hvad regner de så med at få for pengene? Det er mærkeligt at man bare smider penge efter et projekt uden i det mindste at have lidt forventninger til det (det tyder på meget lidt engagement og meget signalværdi).
2) Vi har på nationalt plan brug for nogle ordentlige licenser f.eks. til netmusik.dk, til udlån af e-bøger, e-lydbøger osv. Det skal vi have for at kunne opruste på den digitale side. Hvis folk søger information på nettet skal vi også kunne tilbyde noget ordentligt der.
3) Bibliotek.dk kan udvikles til en fælles indgangsportal for bibliotekerne. Navnet er godt og naturligt for mange og ofte hører vi i bibliotekerne at folk har begyndt deres informationssøgning der. Der ligger mange udviklingsmuligheder i bibliotek.dk, men der er også en del forhindringer - f.eks. tror jeg at man er nødt til at løfte bibliotek.dk helt eller delvist ud af DBC for at kunne lave en projektgruppe omkring siden.
4) Jeg synes også at mere samarbejde mellem bibliotekerne omkring forskellige projekter er nødvendige. Vi har i branchen i mange år brugt mange ressourcer på projekter, som ikke er blevet til noget eller kun har eksisteret i kort tid. Derfor må vi nu koncentrere indsatsen på få store projekter - og vigtigst af alt - vi skal satse på kvalitet ikke prøve at efterligne alt det smarte web 2.0. Hvis vi finder et projekt som holder så vil folk også bruge det. På lokalt plan kan man jo starte med at oprette en biblioteksfilial på nettet - altså have en gruppe bibliotekarer og andre som udelukkende arbejder med formidling på internettet. Først på det tidspunkt tror jeg at den del af vores virksomhed får den opmærksomhed det fortjener.
Jeg tror vi skal det hele - men vi er også nødt til at gøre op med den gamle arv. Vi er ikke et bogbibliotek men for at vi kan blive et rigtigt mediatek er vi nødt til at få nogle ordentlige aftaler, sådan at vi kan købe materialer og stille ressourcer til rådighed - hurtigt, nemt og økonomisk.
Som det ser ud nu har vi ikke en kinamands chance. At det er muligt viser DR’s projekt med at digitalisere deres arkiv.
@Thomas: Du har rigtig mange gode pointer - det er sgu da underligt at ingen politikere for alvor gider blande sig i, hvad de får for deres penge! Men jeg tror ikke, vi skal nøjes med få store projekter - vi skal turde meget mere, vi skal turde begå fejl og rette dem igen. Det er vigtigt at forstå, at verden ikke er statisk - fordi man indrettede biblioteket på én måde for 2 år siden, kan man godt gøre det om i dag. Som en klog kvinde sagde: vi er nødt til at asfaltere, mens vi kører!
Jeg vil gerne arbejde i den virtuelle filial! Hvad skal vi gøre for at få den op at køre?
“Men biblioteket er for alle. Også de unge, for mænd, for børn - for den nye Generation Netværk.”
Måske er dét netop et af problemerne. Det er et ganske basalt kommunikationsprincip, at hvis man henvender sig til alle, henvender man sig til ingen.
Der mangler helt klart en strategi. Hvad vil vi med bibliotekerne? Hvilke opgaver skal bibliotekerne kunne løse? Hvorfor har vi brug for bibliotekerne?
Bibliotekerne har traditionelt forsøgt at beskrive og rumme hele Verden. Det ser vi tydeligst i diverse klassifikationssystemer. Men det kan man ikke længere, for Verden er gået hen og er blevet hyperkompleks.
Spændende betragtninger I alle har!
Jeg kommer lige med en ny vinkel på bibliotekernes fremtid.
I mange år, for ikke at sige altid, har vi først sat bogen i centrum, - lige nu forsøger vi så at sætte den nye teknologi i centrum.
Men hvad hvis vi satte borgeren i centrum i fremtiden. At vi tog udgangspunkt i bogernes behov og ikke i hvad den og den teknik kan, men i hvad bogeren ønsker.
Jeg vil gerne se landets folkebiblioteker meget mere som medborgerhuse, hvor biblioteket aktivt arbejder for at skabe sociale relationer mellem mennesker. Og midlerne til det kan sagtens være de nye teknologier. Men det kan også være mødet i cafeen, i læsekredsen, i læringsgruppen eller i undervisningen.
Jeg vil gerne se at borgerne mere aktivt får lov til at tage del i biboliotekerne virke. At der f.eks. bliver dannet foreninger med navnet “bibliotekets venner” som på frivillig basis kan varetage konkrete opgaver.
F.eks. kontakt til BK.lånere, strikkecafe, undervisning af forskellig slags, arrangementer, drift af cafe osv……
Det vigtigste er ikke at vi åbner op for de nye teknologier, men at vi gør det i et samarbejde med de mennesker som betaler vores løn, - nemlig borgerne.
Vi skal flytte fokus fra ting til mennesker!
Jeg syntes der er en tendens til at vores verden lukker sig meget om os selv. For mig at se vil vi ofte få mere ud af en låner/borger dialog end endnu et møde med ligesindede.
Godt initiv.
Det er en given ting at mange unge ikke tænker “bibliotek” først når de mangler oplysninger - så tænker de Google og netsøgning.
Det er også en given ting at mange unge ikke (længere) tænker “bibliotek” først når de mangler musik - så tænker de download og fildeling - og det kan Netmusik nok ikke gøre noget afgørende ved.
Det er vist også en given ting at mange unge ikke tænker “bibliotek” først når de mangler film - så tænker de Blockbuster eller download (igen).
De er vist desværre også en given ting at mange unge ikke tænker “bibliotek” først når de skal ha det sjovt og være sammen med vennerne - så tænker nogle nok netcafeer, alm cafeer og andre steder hvor man kan kombinere det sjove indtag med lidt til ganen.
Det er hårde odds vi er oppe imod og desværre er der intet der tyder på at vi på det vindende hold. Vi er snarere tilbøjelige til at søge tilbage til de gode gamle bøger til vores kernelånere - pæne piger mellem 35-65 (læserne!) - og de kommer jo alligevel så det er måske ikke det “segment” at satse på.
Formentlig vil dette ikke ændre sig før krisen (for bibliotekerne) er så dyb at det vil kræve så store ændringer at selve bibliotekstanken vil blive skyllet ud med et gevaldigt swoosh.
I bogen Folkebiblioteket som forvandlingsrum bruges der et begreb som kaldes forandringsagenter om vore (fremtidige?) brugere. Her introduceres brugeren som en ikke bare krævende kunde, men tillige som en ressource som biblioteket kan trække på.
Derfor: Husker vi at spørge vore ikke-brugere hvorfor de ikke kommer og hvad de egentlig har af forventninger eller mangel på samme til vore biblioteker.
Selv har jeg tre sønner som kun kommer på biblioteket når de absolut ikke kan se andre udveje og efter at have brugt alle de andre kanaler som de kender: forums, venner, nettet og andre “forbindelser”.
Vi henvender os i stor stil til vore allerede kendte brugere og skræmmer andre væk med vores kedsommelig. Det kunne jo være sjovt at gå på biblioteket - overraskelsesmomentet er ligesom gået fløjten mellem alle hylderne. Og det skal vi ha tilbage hvis vi vil ha de unge og de skuffede tilbage.
Det her er et rigtig godt initiativ. Håber at der kommer mange frugtbare indlæg, som kan kickstarte vores kære væsen på ny, hvilket der absolut er brug for!
Jeg deltager i projektet “Den tredje vej”, hvor vi i et innovationsforløb forsøger at redefinere det fysiske bibliotek og dermed bibliotekets rolle og funktion i videnssamfundet. Det er ingen tvivl: der skal radikal nytænkning til, men måske er der også gode gamle traditionelle dyder, der skal skal vise sig fra en helt ny side. Hvem ved? Følg med på vores blog, hvor der snart vil være meget mere læsestof. Og kommentere!
Det gik lidt stærkt, fik ikke bloggens adresse med, men den kommer her: http://www.dentredjevej.blogspot.com/