Op og hop

Så er vi igang igen efter ferien. Jeg ved godt, det ikke er alle der er tilbage endnu, men det hjælper da på det. Jeg glæder mig til der kommer gang i min feedreader igen - der har ikke været mange nyheder på det sidste!

Jeg vender tilbage til en stilling med et helt nyt indhold - jeg skal nemlig over og undervise på gymnasiet. Her på Fyn har vi startet et projekt, 4 biblioteker og 4 gymnasier, i anledning af gymnasiereformen. Jeg skal arbejde systematisk med at udbygge elevernes informationskompetencer, dels som underviser i søgeteknik og dels som deltager i projektarbejde.

Jeg glæder mig meget! Jeg glæder mig til at være til stede, når informationsbehovet opstår -være der enten fysisk, med min laptop eller via min mobiltelefon. Jeg glæder mig til at tale med eleverne undervejs, finde ud af, hvor de har behov for hjælp, og hvor de er stærke og kan selv. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad de kan lære mig! Jeg glæder mig til at være en sparringspartner for lærerne, og til at møde en helt ny type af kolleger.

Og jeg glæder mig til at være fri at samlingerne. Udgangspunktet her er et andet: her er bibliotekaren den væsentligste ressource og ikke materialerne. Her er mine faglige kompetencer det, der er det væsentlige, ikke hvilke bøger der er hjemme.

Jeg er godt klar over, at der er rigtig mange bibliotekarer, der meget nødig vil arbejde på den måde - og er det overhovedet bibliotekarisk arbejde?

Hm. Er det bibliotekarisk arbejde af slæbe bøger op og ned fra depotet i kælderen? Eller at vise folk, hvordan de bruger kopimaskinen?

Er det bibliotekarisk arbejde at gå rundt med en liste og pille bøger ned fra hylderne?

Nok om det. Sagen er den, at jeg glæder mig til at være med til at skabe nogle rigtig informationskompente borgere. Der er nemlig en del af de unge, der ikke er særlig skrappe til at bruge den “nye” teknologi, og de falder igennem i den nye gymnasiestruktur. Det skriver debattøren Lars Olsen en del om i sin bog “Den nye ulighed“. Han skriver blandt andet: “I dag skal en enlig mor i et betonkompleks ikke bare sørge for, at barnet har madpakke med og opfører sig ordentligt. Hun skal også hjælpe med projektarbejde, lektier og med at vælge den rigtige kombination af fag og moduler på ungdomsuddannelserne”.

Se, her er da et punkt, hvor vi virkelig kan gøre gavn! Vi kan være til god hjælp i projektarbejdet, skulle jeg mene. Det er et andet område, end bibliotekarer traditionelt bevæger sig ind i, men jeg tror, det er et af de områder, hvor vi fremover vil have en naturlig plads. I det hele taget har vi en stor opgave i at formidle de nye teknologier, så alle i vores samfund har en chance for at følge med. Og ja, det er os der skal gøre det. For vi har den nødvendige viden. Vi har den lange åbningstid og den nære kontakt til borgerne. Og sidst, men slet ikke mindst: vi har integritet. Måske har vi ry for at være kedelige, men troværdige er vi da. Vi mangler bare at formidle til befolkningen, at vi faktisk er ret langt fremme i skoene, os fra biblioteket - og så skal vi også tro på det selv….